Vuggestuepædagogen går på barsel – kan du udfylde hendes plads? (genopslag)
Vores søde kollega smutter på barsel, og vi søger en pædagog/erfaren medhjælper/PAU-assistent til hendes barselsvikariat.
Så...er du frisk på nye udfordringer og ønsker en arbejdsplads med gode kollegaer, høj faglighed samt stor indflydelse på pædagogik og dagligdagen?
Så kom til Hyldeblomsten, hvor vi har kommunens sødeste børn, forældre og personale! I vuggestuen er der 12 børn til 3 voksne, og der arbejdes tæt sammen med den anden vuggestuegruppe.
Hyldeblomsten består af 3 børnehavestuer samt 2 vuggestuegrupper. Der er et stærkt sammenhold og samarbejde på tværs af stuerne og blandt kollegaer.
Hos os får du
- Et stærkt fællesskab i personalegruppen, hvor vi passer på hinanden
- To pædagoger og en medhjælper på hver stue
- Høj faglighed
- Mulighed for AA-tid/forberedelse midt på dagen
- 1 times forberedelse pr. uge (Politisk bestemt i Herlev Kommune)
- Kollegaer der er stærkt uddannet
- Herlevs skønneste børn og forældre
- Indflydelse og medansvar
- Stærk kultur, der sidder i væggene
- En arbejdsplads, der er uddannelsesinstitution
- Kollegaer, der altid er åben for nye input og udvikling
- Faglig sparring
- Udviklet din egen evne til at reflektere over egen praksis
- Personaleweekend og pædagogmøder, hvor pædagogikken er i fokus
Løn og ansættelse
Stillingen er et fuldtidsvikariat med opstart 1. maj 2026. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest, når du ansættes i en daginstitution i Herlev Kommune.
Åbningstiderne i institutionen er mandag til torsdag kl. 6.30-17 og fredag kl. 6.30-16.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 11. marts 2026. Der holdes samtaler løbende.
Spørgsmål?
Kan du se dig selv som en del af Hyldeblomsten, så skynd dig at kontakte Sofie eller Susan på 44525901, hvis du har spørgsmål, eller ønsker en rundvisning, hvor du kan se de søde ”giraffer”.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.