Sommerhaven i Herlev søger pædagog til vuggestuen!
Har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt velfunderet pædagogisk team, hvor fællesskab, faglighed og god stemning er i centrum?
Sommerhavens pædagogiske fokus
I Sommerhaven lægger vi stor vægt på, at alle børn har lige muligheder for deltagelse og indgår i trygge og udviklende børnefællesskaber. Vi arbejder målrettet for at skabe nærværende relationer og et stærkt socialt samspil mellem både børn og voksne.
Vores pædagogiske praksis bygger på en forståelse af, at leg, læring og dannelse udspringer af sociale fællesskaber. Vi skaber læringsmiljøer, hvor alle børn får mulighed for at indgå i relationer, udvikle forståelse for sig selv og andre samt opleve sig som værdifulde deltagere i fællesskabet.
Med blik for det enkelte barns behov og forudsætninger tilrettelægger vi strukturerede og meningsfulde aktiviteter og rammer, der giver børnene mulighed for at tage initiativ og deltage aktivt. Vi tror på, at børn altid handler ud fra deres bedste intentioner. Derfor ser vi det som vores pædagogiske opgave nysgerrigt at undersøge og forstå børnenes bagvedliggende motiver.
I Sommerhaven har vi mange forskellige læringsrum, der giver mulighed for at arbejde i mindre grupper i dagligdagen. Derudover er der en fast struktur med planlægningstid og evaluering af den pædagogiske praksis.
Vi søger dig, der:
- brænder for at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn i trygge og stimulerende rammer.
- ser værdien i at udvikle pædagogiske læringsmiljøer med afsæt i børneperspektivet.
- er struktureret, initiativrig og trives i et fagligt dynamisk miljø.
- har en professionel og imødekommende tilgang til både forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
- har lyst til at bidrage aktivt til videreudviklingen af Sommerhaven.
Krav: Du skal være uddannet pædagog.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold aftales i henhold til gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid vil være på ca. 37 timer efter aftale.
I Herlev Kommune er der en general politik om, at der på børne-og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest. Ansættelsen tilbydes først, når der foreligger en tilfredsstillede straffe-og børneattest. Du bedes vedlægge dokumentation for din pædagogiske uddannelse.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025. Ansættelsessamtaler er i uge 34.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os, så kontakt institutionens leder Bozena Casu på 2494 8231.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.