Social- og sundhedshjælpere til aftenvagter
Herlevgaard Center søger to engagerede og ansvarsbevidste social- og sundhedshjælpere til aftenvagt, der kan være med til at give vores ældre beboere en aktiv, omsorgsfuld og tryg tilværelse. Du vil indgå i et team af dygtige kolleger, der alle arbejder dedikeret for at sikre høj kvalitet i plejen og omsorgen for vores borgere.
Vi ønsker at ansætte den ene medarbejder pr. 1. august og den anden fra den 1 december. Stillingerne er som udgangspunkt på 28 timer ugentligt, og er placeret i tidsrummet 15:00 - 23:00. disse to stillinger skal arbejde 7-7. Den ene er i ulige uge og den anden i lige uge.
Herlevgaard Center er ét af Herlev Kommunes tre plejecentre. Vi er beliggende centralt i Herlev, tæt på tog og bus. Herlevgaard Center er opdelt i 2 teams:
- stuen og 2. sal er skærmede enheder for i alt 26 beboere incl 4 midlertidige pladser.
- 1. sal og boligerne er en somatisk afdeling med 13 beboere og 15 beskyttede boliger.
Stillingerne er som udgangspunkt på 1. sal.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Helhedsorienteret pleje og omsorg af borgere
- Kommunikation med pårørende og samarbejdspartnere
- Selvstændigt arbejde med ansvar for at vurdere og handle på borgernes behov
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Har erfaring med aftenarbejde og selvstændigt ansvar
- Er empatisk og har en professionel tilgang til pleje og omsorg
- Er god til at kommunikere og samarbejde i et team
- Er fortrolig med IT og dokumentation i journalsystemer
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø
- Muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling
- Gode kolleger
Ansøgningsfristen er den 25 juli. Vi forventer at afholde samtaler i uge 31. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse på Herlev Kommunes plejecentre.
Har du spørgsmål til stillingerne er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Juhl Andersen på telefon 2147 3263.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.