Herlev Kommune søger afdelingsleder til Helhedsplejen og Koordinationen
Er du en engageret og erfaren leder med hjertet på rette sted og blik for helhedsorienteret pleje? Trives du med ansvar, udvikling og at arbejde tæt sammen med kolleger om at skabe de bedste borgerforløb? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Vær med til at videreudvikle Helhedsplejen i Herlev
I Herlev Kommune har vi samlet hjemmeplejen og sygeplejen i én fælles Helhedspleje. Det tværfaglige samarbejde er nu organiseret i fire distrikter, hvor sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere arbejder tæt sammen om borgerforløbene.
Målet er klart: Mere sammenhængende og effektive forløb for borgerne – og en arbejdsplads med stærk faglighed, høj trivsel og nærværende ledelse.
Nu søger vi en leder, som vil være med til at videreudvikle Helhedsplejen og samtidig varetage funktionen som leder for koordinationen.
Ældreloven træder i kraft lige om lidt, - Du får en nøglerolle i at være med til at implementere denne, sikre kvalitet, trivsel og stærke samarbejder – både internt i dit distrikt og på tværs af organisationen.
Om stillingen
Som leder i Helhedsplejen har du det overordnede ansvar for personaleledelse i et af de fire distrikter. Du indgår i et tæt samarbejde med de øvrige tre afdelingsledere, souschefen og funktionschefen og bliver en del af et stærkt og engageret ledelsesteam.
Stillingen indeholder desuden også ansvaret som leder for koordineringen af indsatser i henhold til §138, serviceloven og den kommende Ældrelov – med fokus på at sikre koordinerede og sammenhængende forløb for borgerne.
Vi har en klar ambition om at skabe høj psykologisk tryghed i hverdagen. Du skal som leder understøtte faglig udvikling, dialog og læring i hverdagen – og bidrage til en kultur, hvor vi lykkes sammen.
Hvem er vi?
Du bliver en del af området Sundhed og Ældre, hvor Helhedsplejen og kommunens tre plejecentre er samlet under en funktionschef og en souschef. Vi har i foråret 2024 gennemført en organisationsændring med øget fokus på:
- Faglig og praksisnær ledelse
- Tværfagligt samarbejde og borgercentrerede løsninger
- Ledelse tæt på medarbejderne
- Høj social kapital og kompetenceudvikling
Du indgår i en ledergruppe med 9 afdelingsledere (4 fra Helhedsplejen og 5 fra plejecentrene), en souschef og en funktionschef. Vi arbejder tæt sammen om at udvikle vores ledelsesgrundlag, som bygger på følgeskab, kerneopgaven og tillidsfulde relationer.
Vi søger dig, der…
- Har en sundhedsfaglig uddannelse – gerne suppleret med en diplomuddannelse i ledelse eller ønske om at tage den
- Har erfaring med ledelse inden for sundheds- og ældreområdet
- Arbejder anerkendende og inddragende og kan skabe motivation og retning
- Har blik for både drift, faglig udvikling og forandringsledelse
- Har stærke samarbejdsevner og kan tænke helhedsorienteret
- Evner at koble faglig ledelse med organisatoriske mål og værdier
Vi tilbyder dig…
- En vigtig lederrolle i en ambitiøs og ny organiseret Helhedspleje
- Tre dygtige og engagerede lederkollegaer i hverdagen
- Et stærkt kollegialt fællesskab i hele Sundhed og Ældre
- Indflydelse på retning og udvikling i både drift og faglighed
- En arbejdsplads med højt fagligt niveau, stort ansvar og fokus på borgerens behov
Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer og straffeattest forud for endelig ansættelse.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 20. maj 2025 kl. 09.00
Første samtalerunde: onsdag den 21. maj 2025
Anden samtalerunde: mandag den 26. maj 2025
Tiltrædelse: 1. juli 2025 – eller efter nærmere aftale
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere?
Kontakt gerne funktionschef Pernille Bidsted på 23 39 91 60 eller souschef Morten Harder Madsen på 20 16 74 54. Du er også meget velkommen til at komme forbi og hilse på os.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.