Dansklærer og matematiklærer til indskolingen
I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave undervisning af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub.
Derudover er vi i gang med at etablere lokale skoler på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.
Indskolingsbørnene søger: ”En der kan lære at læse og skrive og regne og ting. En der er sød og ikke skælder for meget ud. En der kan sætte et plaster på, hvis det bløder og som kan huske, hvad vi hedder.”
Vi søger en dansklærer til 1. årgang og en matematiklærer til 3. årgang, der kan fastholde et positivt børnesyn og samtidig jazze stemningen op sammen med os andre. Du må også gerne have undervisningskompetence/interesse i tysk og håndværk/design.
Om dig
Vi forventer, at du:
- vægter trivsel og læring højt.
- arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever i fællesskabet.
- er stærk i arbejdet med klasseledelse og relationer.
- er en teamspiller og ser fordelen i det professionelle fællesskab.
- kan optræde ro-givende og afstemt i samværet med eleverne.
- har godt humør og en naturlig, åben og anerkendende tilgang til de mennesker, du omgås.
- har et positivt livs- og dannelsessyn, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.
- er nysgerrig på alt det, der ligger bag adfærden.
- arbejder struktureret og med overblik.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig:
- et tæt samarbejde på årgangen på tværs af lærere og pædagoger.
- en nærværende ledelse.
- en skole med en hverdag, hvor læring og fællesskab går hånd i hånd.
- en skole midt i en spændende proces fyldt med energi og fremtidsdrømme.
- to-lærer i flere timer og Co-teaching som samarbejdsform.
- at du som nyansat får tilbudt en mentor i det første skoleår.
- en certificeret Unicef Rettighedsskole, hvor der er fokus på elevinddragelse, børnekonventionen og verdensmålene.
I Herlev har vi en arbejdstidsaftale med en fleksibel forståelse omkring udmøntning af arbejdstid. Vi arbejder i selvstyrende professionelle team med fokus på pædagogik og metodik. Vi arbejder med fleksible skemaer, som lægges 4 gange årligt. Lærerne underviser gennemsnitligt 750 timer om året. Faste møde-loops gør, at samarbejdet med dine kollegaer er skemalagt og med en fast mødedag tirsdag.
Kildegårdskolen
Skolen ligger i den nordøstlige del af Herlev, og vores skoledistrikt består af såvel socialt boligbyggeri som villaer.
Vi er midt i en proces, hvor vi går fra at være en del af en matrikelopdelt skole til at blive tosporet, og hvor vi over de kommende tre skoleår skal etablere udskoling på skolen. Vi har et tæt samarbejde med PPR, familierådgivere, sagsbehandlere og myndighedspersoner i kommunen.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist fredag den 13. marts 2026, kl. 10:00. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 12, 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Tiltrædelse 1. maj 2026.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Hartmann Møhr (tlf. 2036 4208), hvis du har spørgsmål eller ønsker et besøg på skolen.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.