Bliv pædagog i Troldemosen – et børnehus med faglighed, nærvær og fællesskab
Troldemosen søger en ambitiøs, engageret og omsorgsfuld pædagog til en fast stilling. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men timetallet kan justeres efter ønske. Vi leder efter dig, der brænder for pædagogisk kvalitet, relationer og et arbejdsliv, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Børnehuset Troldemosen
Troldemosen er et levende og inspirerende børnehus beliggende i Herlev Nord tæt på naturskønne områder og offentlig transport. Institutionen er normeret til 94 børn og rummer to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vuggestuegrupperne er forbundet af et fælles rytmikrum, som danner ramme om motorisk udfoldelse, bevægelsesglæde og leg. I børnehaven har vi et stort rytmikrum, værkstedsrum, eventyrrum og flere grupperum, der giver gode muligheder for at arbejde i mindre grupper med fokus på fordybelse, kreativitet og børnenes initiativer. Legepladsen byder på blandt andet bålhytte, gynger, klatrestativ og plads til både fælleslege og individuel udfoldelse.
Din hverdag i Troldemosen vil være præget af høj faglighed, nærvær, humor og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi er en engageret personalegruppe, som arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Hos os er der plads til refleksion, dialog og faglige drøftelser, og du vil få mulighed for indflydelse på hverdagen og det pædagogiske arbejde herunder arbejdet med de styrkede læreplaner.
Relationer, fordybelse og nærvær er centrale nøgleord i vores pædagogiske praksis. Vi tror på, at trygge relationer er fundamentet for børns trivsel, læring, dannelse og udvikling, og vi prioriterer tid og rum til at være tæt på børnene og følge deres nysgerrighed. Vores pædagogik udvikles løbende gennem uddannelse, temaaftener, oplæg samt fælles refleksion og vidensdeling.
Troldemosen er DGI-certificeret, og leg, idræt og bevægelse er en naturlig del af vores hverdag og pædagogiske DNA. Som pædagog hos os får du gode muligheder for at bidrage med idéer og initiativer, der styrker og videreudvikler dette fokus.
Troldemosen arbejder ud fra Herlev Kommunes børnepolitik, værdierne i dagtilbud og de styrkede læreplaner. Institutionens åbningstid er fra kl. 7.00 til 17.30 og fredag til kl. 16.30.
Stillingen som pædagog i Troldemosen
Vi forestiller os, at du er fagligt velfunderet, nysgerrig og reflekterende i din tilgang til arbejdet. Du trives i et dynamisk børnehus, tager ansvar og møder børn, forældre og kollegaer med omsorg, åbenhed og anerkendelse. Du har en positiv tilgang til samarbejde og lyst til at bidrage til den faglige udvikling i huset.
Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads med en stabil og mangfoldig personalegruppe, en skøn og harmonisk børnegruppe samt et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Vi værdsætter humor i hverdagen og arbejder målrettet for at skabe et arbejdsmiljø med plads til både faglighed og menneskelighed.
I Herlev er vi sammen om det gode børneliv, og vi prioriterer dine kompetencer og din faglige udvikling, så vi sammen kan blive endnu bedre i mødet med børnene.
Har du lyst til at blive en del af Troldemosen, modtager vi meget gerne din ansøgning. Du er også velkommen til at kontakte os for en rundvisning eller en uforpligtende snak. Kontakt leder Linda Bauer Bang på telefon 44 52 59 49.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på i daginstitutionerne i Herlev Kommune.
Ansøgningsfristen er den 11. februar og vi afholder samtaler løbende.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.