Bliv en del af Helhedsplejen i Herlev Kommune – vi søger social- og sundhedshjælper og -assistenter til distrikt Nord
Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje og skabe meningsfulde forløb for borgerne? Hos helhedsplejen i Herlev arbejder vi tværfaglig og borgernært – og vi har brug for dig!
Om Helhedsplejen
I Herlev Kommune er vi i fuld gang med at implementere indsatserne i den nye Ældrelov. Helhedsplejen er organiseret i fire distrikter, hvor social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og sygeplejersker samarbejder tæt for at sikre høj kvalitet og støtte borgerne i et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Dine opgaver
- Udføre pleje- og omsorgsopgaver med fokus på rehabilitering
- Bidrage aktivt til implementeringen af ældreloven
- Deltager i Triage og tværfaglige borgermøder
- Dokumentere grundigt i Nexus
- Varetage sygeplejefaglige opgaver i stabile borgerforløb
- Samarbejde med kollegaer og tage ansvar for teamets opgaveløsning
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
- Har erfaring fra hjemmeplejen
- Arbejder selvstændigt, struktureret og er omhyggelig i dokumentationen
- Værdsætter tværfagligt samarbejde og er nysgerrig på udvikling
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø og deler din viden
Vi tilbyder:
- Mulighed for at præge implementering af den nye Ældrelov
- Et engageret team med tæt faglig sparring
- Grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling
- Deltagelse i Herlev Kommunes kommende demenskursus
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og fælles ansvar
Praktisk information
- Stillingerne er på 37 timer ugentligt
- Ansøgningsfrist den 12. januar 2026, kl. 12.00
- Samtalerne afholdes i uge 3 og 4
- Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanette Forner på telefon 2440 9203.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.