Barselsvikariat til Sommerhaven – Køkkenmedarbejder
Er du god til at arbejde selvstændigt med stor frihed i hverdagen, og elsker du at lave mad? Så har vi jobbet til dig.
I Sommerhaven lægger vi stor vægt på gode råvarer, økologi, sund og nærende mad samt måltider, der smager hjemmelavet og har et personligt præg. Vores køkken har gode faciliteter med god arbejdsplads, stor dampovn og forskellige maskiner, som understøtter den daglige madlavning.
Vi tilbyder en arbejdsplads med:
- Skønne kollegaer
- Et stærkt fællesskab
- Fokus på personlighed og tillid
- Frie rammer med ansvar
Sommerhaven er en integreret kommunal daginstitution beliggende tæt på grønne områder og med gode busforbindelser.
Om stillingen
Vi søger en medarbejder, der selvstændigt kan varetageÆ
- Bestilling af madvarer og hygiejneartikler
- Tilberedning af mad til både vuggestue- og børnehavebørn
- Tilberedning af frokost og eftermiddagsmad
- Udførelse af daglig egenkontrol
- Lettere opvask
- Renholdelse af køkkenet
- Modtagelse af varer samt opfyldning
- Vask af eget arbejdstøj
Vi forventer, at du
- kan arbejde selvstændigt
- kan indgå i et positivt samarbejde med det øvrige personale
- har kendskab til portionsstørrelser, ernæring og sundhed
- har sans for struktur, hygiejne og kvalitet
- trives i en hverdag med børn omkring dig
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde i en institution med fokus på børns trivsel
- Gode arbejdsforhold
- Mulighed for at sætte dit personlige præg på køkkenet
- En arbejdsplads præget af nærvær, respekt og samarbejde
Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansættelse og praktisk information
Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os, så kontakt leder Bozena Casu på 4452 5935 eller 24948231.
Løn og ansættelsesforhold aftales i henhold til gældende overenskomst. I Herlev Kommune er der en general politik om, at der på Børne-og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest. Ansættelsen tilbydes først, når der foreligger en tilfredsstillede straffe-og børneattest. Du bedes vedlægge dokumentation for din uddannelse.
Ansøgningsfristen er mandag den 18. maj, og vi afholder samtaler i slutning af uge 21.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.