Vi søger ny kollega til vores team, der varetager de sundhedsfremmende og forebyggende ydelser i Herlev Kommune.
Vi står foran en spændende udvikling, hvor den patientrettede forebyggelse, den borgerrettede forebyggelse og den strukturelle forebyggelse i stigende grad skal tænkes sammen. Derfor søger vi en sundhedsfaglig medarbejder, som har lyst til både at arbejde tæt på borgerne og bidrage til udviklingen af fremtidens forebyggende indsatser.
Du bliver en del af et engageret tværfagligt team bestående af fysioterapeuter og en klinisk diætist. Sammen driver vi kommunens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og arbejder ud fra ambitionen om at skabe forandringer i borgernes sundhed og trivsel. Vi arbejder ”hands on” i de borgernære og patientrettede indsatser, og det betyder, at teamet selv driver de sundhedsfremmende tilbud.
Vi er et ambitiøst team, der tror på, at de bedste løsninger skabes i det tværfaglige fællesskab. Vi søger derfor en ny kollega, der har lyst til at bringe sine faglige kompetencer i spil og samtidig bidrage til den fælles opgaveløsning både i udvikling af indsatserne og i levering af de borgernære ydelser.
Opgaverne vil blive tilpasset dine kompetencer og erfaringer, men vil blandt andet kunne omfatte:
Vi arbejder særligt med borgere, som har behov for støtte til at styrke deres sundhed, trivsel og evne til at håndtere hverdagen. For os er succes ofte de små, vedvarende fremskridt, som over tid skaber bedre livskvalitet og sundhed.
Vi søger dig, som:
Vi får de kommende år en central rolle i den nye patientrettede forebyggelse og i leveringen af forløbsprogrammer til borgere med kronisk sygdom. Derudover vil vores arbejde være præget af at udvikle og implementere de nye nationale rammer på folkesundhedsområdet. Vi har et fortsat stærkt fokus på, hvordan vi bedst understøtter borgernes sundhed gennem både individuelle, fællesskabsorienterede og strukturelle indsatser.
Vi har ligeledes et fokus på at udvikle brugen af digitale redskaber, så forløbene kan tilrettelægges så fleksibelt som muligt. Vi søger dermed en kollega, der har lyst til at være med til at forme fremtidens forebyggelse i Herlev Kommune. Vi er nysgerrige på, hvilken faglighed du bringer med ind i teamet, og vi lægger større vægt på dine kompetencer inden for forebyggelse og sundhedsfremme end på din grunduddannelse.
Vi tilbyder:
Sundhedsfremme & Genoptræning er en del af Myndighed, Forebyggelse og Rehabilitering i Herlev Kommune. Vi består af 3 tværfaglige teams placeret på 3 forskellige matrikler. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på fysio- og ergoterapeuter, en klinisk diætist, en hjerneskadekoordinator samt en klinisk underviser i fysioterapi.
Vi varetager genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme efter den gældende lovgivning.
I Herlev Kommune arbejder vi ud fra en vision om, at borgeren er ”kaptajn i eget liv”. Vi tager udgangspunkt i et aktivt fokus, hvor borgerne forventes at tage ejerskab for deres forløb, der i høj grad skal tilrettelægges, så det kan foregå som en naturlig del af borgernes hverdag. Det er derfor en naturlig del af forløbet at undersøge og inddrage de aktiviteter, borgeren kan fortsætte med efter endt forløb. Vi har et godt kendskab til, og samarbejde med, Herlevs store foreningsliv.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Linda Hergott Andersen på telefon 5144 1895 - efter den 27. juli 2026.
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.