Har du en høj faglighed, gode sociale kompetencer og brænder du for at skabe et godt og værdigt liv for ældre mennesker med forskellige funktionsnedsættelser? Vil du være med til at skabe struktur, trivsel og faglig kvalitet i aftenvagten? Så er du måske én af vores 2 nye koordinatorer i aftenvagten på Herlevgaard Center, som skal være med til at styrke samarbejdet, fagligheden og arbejdsglæden på vores plejecenter.
Herlevgaard Center er et ældre plejecenter centralt beliggende i Herlev bymidte med udsigt til Herlev kirke. Plejecenteret rummer 52 boliger fordelt på fire afdelinger, som består af:
Vi ønsker at give vores beboere en tryg og værdig alderdom understøttet af en høj faglighed og et godt samarbejde blandt medarbejderne. Vi arbejder derfor kontinuerligt på at være en arbejdsplads, hvor stærk psykologisk tryghed, respektfuld kommunikation, et solidt fællesskab og faglig udvikling er kendetegnende. Netop som et led i dette, har vi valgt at oprette disse nye koordinatorstillinger i aftenvagten.
Hver afdeling har en faglig koordinator, som primært arbejder i dagvagten. Som koordinator i aftenvagten vil du være koordinator for hele huset og skal være med til at sikre en høj faglighed samt et godt samarbejde på tværs af afdelingerne.
Der søges 2 koordinatorer, som skal arbejde forskudt af hinanden - begge stillinger er på 28 timer/ugentligt.
Denne struktur sikrer, at der altid er en koordinator til stede i aftenvagterne, og at I kan støtte og supplere hinanden i opgaverne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Juhl Andersen på telefon 2147 3263 eller faglig koordinator Heidi Lønsbo Wolter på telefon 2912 2638.
Ansøgningsfristen er den 9. januar 2026. Vi kalder løbende ind til samtaler - og håber, at stilling kan blive besat hurtigst muligt.
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.