Tænker du fagligt, handler med vilje – og lægger mærke til det vigtige?

Kan du lave målrettet og bevidst pædagogik og bruge børnenes progression som feedback? Kan du medskabe en praksis, der balancerer mellem børne- og vokseninitieret aktiviteter, og kan du arbejde refleksivt i samarbejde med andre? Kan du også tænke dig at arbejde med 65% uddannede kollegaer? 

Så kom og hils på os og søg en af vores ledige stillinger. Vi leder efter to pædagoger: en til vores børnehave og en til vores vuggestue. 

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men der er mulighed for at aftale ned til 34,5 time pr. uge, hvis du ønsker dette. De er med opstart den 1. november. 

Om stillingerne

Vi leder efter to uddannede pædagoger, der brænder for den pædagogiske praksis og kan se sig selv sammen med både børn og voksne. 

I prioriterer at være tæt på børnene og have tid og mulighed for at skabe betingelser for de gode og udviklende fællesskaber for og med hinanden. Vi har fokus på børnenes levede liv, og det de vil med hinanden og planlægger derfor ikke, at børnene skal nå en masse aktiviteter i løbet af dagen, men skaber balancen mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter.

Vi deler børnene i mindre fællesskaber, så ofte det er muligt, og forsøger at være optaget af det børnene er optaget af - med sig selv og hinanden. Samtidig ved vi godt, hvad der er brug for at udvikle både individuelt og i fællesskaber. Det tager vi fagligt hånd om og organisere tiden, dagen og den bevidste pædagogisk, så både samspil, rutiner, overgange, leg og aktiviteter fungerer understøttende og som udviklende rammer. Vi mener selv, at vi har en rolig hverdag, hvor der er tid til det, der skal til. 

Vi søger dig, der

  • er en professionel voksen, der ved, at god pædagogik skabes sammen med andre i et trygt læringsfællesskab, hvor vi er enige om, at vi selvfølgelig stiller vores praksis til rådighed til fælles refleksion og udvikling.
  • ser og aktivt bruger det dobbelte læringsloop.
  • ved, at du som fagperson har reel indflydelse på både individet, fællesskabet og vores fælles arbejdsmiljø. 
  • både i tanke, handlinger og samarbejde kan få ting til at ske.
  • gennem en åben dialog støtter forældrene i deres forældreskab. 

Vi tilbyder

  • et professionelt læringsfællesskab, og en tro på, at fælles tænkning er en forudsætning for høj kvalitet
  • et arbejdsfællesskab, der bruger viden, refleksion og narrativer fra praksis til kollektiv læring
  • engagerede kollegaer, der arbejder med afsæt i positive relationer, nærvær og fordybelse
  • et arbejdsmiljø med åben dialog
  • et arbejdsfællesskab præget af mangfoldighed og rummelighed.

Om Herlevgård og Solsikken

Herlevgård og Solsikken er en integreret institution. Vi er tre mindre huse, der ligger dør om dør centralt i Herlev. Alle tre huse har både børnehavebørn og vuggestuebørn. Alle tre huse har egen legeplads, så derfor kan vi tilbyde ro, forholdsvis forudsigelighed og små fællesskaber. Da vi ligger dør om dør, er vi så heldige, at vi også kan tilbyde alt det gode ved at være en stor institution.

Vores åbningstid er 06.30-17.00 (fredag til kl. 16.00). Du skal kunne arbejde inden for hele åbningstiden.

Har du fået lyst til at se om ovenstående rent faktisk er rigtigt

Er du velkommen til at kontakte os både med spørgsmål, og hvis du har lyst til et besøg. Du kan kontakte vores leder Jane Busk på telefonnummer 60930839.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på i daginstitutionerne i Herlev Kommune. Stillingerne har ansøgningsfrist den 22. september kl 12.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuld tid
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Kontaktperson:
Jane Busk
Telefonnummer: 60930839
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719