Sygeplejersker til udekørende aftenvagt – vær med til at forme fremtidens helhedspleje

Vil du være med til at skabe tryghed og kvalitet i borgernes liv – også når dagen går på hæld?

Helhedsplejen i Herlev Kommune søger erfarne og engagerede sygeplejersker til udekørende funktion i aftenvagt. Her får du mulighed for at arbejde med komplekse borgerforløb, styrke det tværfaglige samarbejde og bidrage aktivt til udviklingen af en ambitiøs helhedspleje.
 

Om Helhedsplejen

Helhedsplejen er en ny struktur i Herlev Kommune, etableret den 1. december 2024, og består af fire distrikter. Vores mål er at skabe kontinuitet og sammenhæng i borgernes forløb – på tværs af faggrupper og kompetencer. Som aftensygeplejerske arbejder du både tæt på dit distrikt og i samarbejde på tværs af hele kommunen.    

Du får en central rolle i at sikre faglig kvalitet, tryghed og retning i komplekse situationer. Du bliver en vigtig sparringspartner for dine kolleger og bidrager til et respektfuldt og smidigt samarbejde. Du har blik for helheden og arbejder med klinisk lederskab i praksis – både i mødet med borgeren og i samarbejdet med kolleger. 

Din rolle 

  • Sikre høj faglig kvalitet i borgerforløbene – især når kompleksiteten stiger.
  • Være faglig sparringspartner for kolleger og skabe overblik i svære situationer.
  • Koordinere og facilitere forløb med behov for særlig opmærksomhed.
  • Understøtte et respektfuldt samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Lede triagemøder og sikre faglighed i beslutninger og prioriteringer.

Dine opgaver

  • Udføre sygeplejeopgaver i henhold til Sundhedsloven med respekt for borgernes selvbestemmelse.
  • Vejlede borgere i valg af behandling og pleje.
  • Deltage i kvalitetsudvikling og vidensdeling.
  • Styrke sammenhængen i borgerforløbene gennem tværfagligt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er udadvendt, serviceminded og har stærke samarbejdsevner.
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • er fleksibel, stabil og trives i forandring.
  • har respekt for borgernes ressourcer og medbestemmelse.
  • ser værdien i triagering og ønsker at bidrage aktivt.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på diversitet, fællesskab og faglig udvikling.
  • Mulighed for at præge udviklingen i Helhedsplejen.
  • En kultur præget af respekt, faglighed og borgerens ret til selvbestemmelse.
  • Gode muligheder for karriereudvikling og kompetenceudbygning.


Ansættelsesvilkår og frist

Stillingerne er på 29,75 timer ugentligt og aftenvagterne arbejder 5-2. Referencer og straffeattest indhentes før ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 3. november 2025, kl. 12 og samtaler afholdes i uge 45.


Vil du vide mere?

Kontakt leder af sygeplejen Nanette Forner på telefon 2440 9203 for yderligere information.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Deltid
Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Kontaktperson:
Nanette Forner
Telefonnummer: 24409203
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719