Vi har fået mulighed for at ansætte endnu flere dygtige pædagoger til vores team, som led i den kommunale strategi for at styrke vores fritidstilbud på Elverhøjens skole.
I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave aktiviteter af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokale skoler på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.
Du skal indgå i vores SFO, hvor ca. 2/3 af din arbejdstid skal gå med at lave fede aktiviteter og bygge trygge fællesskaber for alle vores børn. Typiske opgaver i SFO'en er fx at lave kreative værksteder, fysiske lege indendørs og udendørs, samt at støtte børnene i deres relationer. I SFO'en vil du møde en gruppe ambitiøse kollegaer, som løbende arbejder for at levere det bedste fritidstilbud vi kan. Aktuelt arbejder vi med pædagogisk indretning og kvalitet i aktiviteter.
Du vil også få opgaver i skoletiden, svarende til ca. 1/3 af din arbejdstid, hvor du skal samarbejde med lærere og pædagoger om at udvide deltagelsesmulighederne for alle børn. På Elverhøjens skole er det fortrinsvist pædagoger, som varetager støtteopgaver og enkeltintegration af børn med særlige behov eller i udsatte positioner. Du vil blive knyttet til bestemte støtteindsatser i undervisningen, hvor du bidrager med dit faglige overskud, så klasseteamet får de bedste muligheder for at lykkes med opgaverne. Du vil i første omgang ikke blive tilknyttet en fast klasse, men dine opgaver vil typisk foregå i samme klasse over flere år, så du alligevel får et grundigt kendskab til klassens børn og voksne.
Hvad forventer vi af dig som medarbejder på Elverhøjens skole:
Det er ikke et krav, men vil vægtes til din fordel, hvis du:
Hos os kan du forvente:
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2026 og ansættelsesker efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Ansøgningsfrist er fredag den 15. maj 2026 kl. 12:00. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stig Lindstrøm Ørsø, faglig leder på 2115 2563.
Vi glæder os til at høre fra dig.
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.