Trives du med den mangfoldighed af opgaver, der kendetegner PPR, har du lyst til at deltage i spændende udviklingsprojekter, og er du motiveret af en tværprofessionel tilgang til opgaverne, så har du muligheden her.
Vi søger en talehørekonsulent til at arbejde i kommunens dagtilbud, skole og specialskole i samarbejde med øvrige talehørekonsulent-kollegaer og de mange andre fagligheder, der er en del af det understøttende arbejde i vores dagtilbud og skole.
For at understøtte de gode sproglige læringsmiljøer og børn og unges udviklings- og deltagelsesmuligheder arbejder talehørekonsulenterne både udredende og konsultativt i vejledningsforløb i samarbejde med forældre og fagprofessionelle omkring det enkelte barn og de større børnefællesskaber.
PPR har fast base på et rådhus, hvor du vil møde dine samarbejdspartnere.
Stillingen er på 32 timer om ugen og er med tiltrædelse pr 1. august.
Vi kan tilbyde:
Vi forventer, at du
PPR er organiseret under Tværfaglige Indsatser - Børn, Unge og Familier. PPR Herlev består af henholdsvis talehørekonsulenter, psykologer, skole-familiekonsulenter, co-teachere, specialpædagoger og kompetencekonsulenter samt administrativt personale. Tale-høregruppen indgår i et tæt tværprofessionelt samarbejde med skoler, dagtilbud, rådgivere, sundhedsplejersker, familiekonsulenter og det øvrige PPR.
I PPR Herlev har vi et stort fokus på at skabe en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, fællesskab samt kollegial støtte i opgavevaretagelsen. Vi mener, det skaber et stærkt fundament for høj kvalitet i opgaveløsningen for de samarbejdspartnere, vi supporterer, samt god trivsel for den enkelte medarbejder. Vi er meget optaget af at skabe helhedsorienterede og sammenhængende løsninger for vores børn, unge og familier.
Hvis du kan se dig selv og din faglighed ind i dette, så er denne stilling lige noget for dig.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse. Har du spørgsmål til stillingen eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i PPR Kasper Henriksen, Kasper.henriksen@herlev.dk, tlf. 2051 0627.
Ansøgningsfrist: mandag den 18. maj klokken 23.00.
Afholdelse af samtaler: Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 21 og 22.
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.