Pædagog med god faglig energi

Børneinstitutionen Lyngen søger en 37 timers pædagog 1. december 2025 eller snarest muligt.

 

Om Børneinstitutionen Lyngen

Lyngen er i dag en afdeling i Lindehaven. Gældende fra det nye år 2026 bliver Lyngen en selvstændig integreret institution med egen ledelse og plads til ca. 50 børn. Det indebærer, at vi skal gentænke og videreudvikle vores kultur og struktur.

Vi er er inspireret af NEST pædagogik og er i gang med en fortsat implementering. Vi har fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling. Det handler om læringsmiljøer, der giver meningsfulde deltagelsesmuligheder. Vores arbejdsfællesskab sigter mod, at vi udvikler os sammen og med hinanden. Dette understøttes af, at vi har udviklet og fortsat vil arbejde med projektet ”Kompetenceudvikling - alle med”, som er støttet af BUPL’s kompetencefond.

 

Vi søger en faglig kompetent pædagog

Vi søger dig, der er en faglig kompetent pædagog, som har evnen til at præge dagligdagen og den pædagogiske faglighed i huset. Du kan naturligt påtage dig ansvar og har et veludviklet overblik, som du bidrager konstruktivt med i samarbejdet med dine kollegaer. Det er en naturlig del af din personlighed at være nærværende og omsorgsfuld, så du medvirker til at sikre børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. 

Vi er opmærksomme på, at der rift om de dygtige pædagoger. Vi mener, at det er klart indlysende, at du bør søge en stilling hos os, og det håber vi, at du også er enig i, ikke mindst efter du har besøgte os.

Er du PAU uddannet og besidder nogle af de egenskaber, vi efterlyser, så tøv ikke med at indsende en motiveret ansøgning.

Det er vigtigt, at du

  • har mod på at være med til at videreudvikle Lyngens pædagogiske praksis.
  • er fleksibelt og kan arbejde i vuggestue eller børnehaven alt efter situationen i huset.
  • gerne vil bidrage med din faglighed i vores Kompetenceprojekt.
  • ser den frie leg som et centralt fundament for børns udvikling og trivsel. 
  • ser muligheder i vores uderum og de lege, der kan skabes der.
  • ser Lyngen som vores institution; børnenes, forældrenes og personalets. 
  • kan se værdien og investerer i "det tredje fælles" for børn, forældre og personale.
  • har humoristisk sans og kan grine sammen med børn og voksne. 
  • kan arbejde inden for hele vores åbningstid fra kl. 7.00 til 17.30 undtagen fredag, hvor vi lukker kl. 16.30. 

Hos os kan du forvente

  • en åben medarbejdergruppe med masser af humor og hjertevarme.
  • mulighed for at præge pædagogikken og bidrage med dine idéer.
  • en god blanding af medarbejdere, der har været en del af huset i mange år og forholdsvis nye, der har været med i kortere tid. 
  • kollegaer, der arbejder udviklingsorienteret, tør være uenige og ser dette som et udviklingspotentiale.
  • at være en vigtig del af vores arbejdsfællesskab, hvor du som medspiller bidrager til åben dialog og udvikling af børnenes trivsel og udvikling gennem positive relationer, betydningsfulde oplevelser, nærvær, fordybelse og glæde.
  • engagement til glæden for børnene, forældrene og hinanden.

 

Løn og ansættelse

Stillingen er 37 timer med ansættelse pr. den 1. december eller snarest muligt. Stillingen har ansøgningsfrist den 7. november. 

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning afsted. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Har du spørgsmål eller lyst til rundvisning, er du velkommen til at kontakte Anne på 30550289.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuld tid
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Kontaktperson:
Franck Dupuy
Telefonnummer: 44525880
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719