Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Herlev Dagplejes gæstehus

Er du dygtig til at danne relationer til nye børn og har lyst til en spændende stilling, der blandt andet indebærer at tage på relationsbesøg hos dagplejerne, så er det måske dig, vi leder efter til vores gæstehus i Herlev Dagpleje!

Om os

Herlev Dagplejes gæstehus er en del af Herlev Kommunes dagplejeordning, som består af et lille, velfungerende team på tre engagerede og erfarne tidligere dagplejere. Vi er stolte af vores fantastiske rammer, hvor børnene mødes med varme, genkendelighed og nysgerrighed i hverdagen.

Vi har et stort fokus på nærvær, tryghed og udvikling, og vi arbejder målrettet med at skabe læringsmiljøer, hvor børnene får lyst til at udforske, lege og lære i deres eget tempo ud fra en NEST-tankegang 

Om stillingen

Vi søger en kollega på 37 timer om ugen, som vil være en del af et velfungerende team, hvor vi støtter hinanden fagligt og ikke er bange for faglig pædagogisk udvikling.

Som en del af gæstehuset vil du:

  • tage imod børn fra dagplejere, der holder fri, er syg eller er på kursus.
  • skabe trygge overgange og møde børnene med omsorg og nysgerrighed.
  • bidrage til et pædagogisk miljø præget af udvikling, refleksion og fælles faglighed.
  • indgå i et tæt samarbejde med de øvrige dagplejere i Herlev, bl.a. ved at deltage i deres ugentlige faglige middagsmøder.
  • deltage i ugentligt fagligt middagsmøde med dine kollegaer i gæstehuset.
  • have fokus på et åbent, respektfuldt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
  • tage på relationsbesøg hjemme hos dagplejerne for at lære nye børn at kende.

Om dig

Vi leder efter dig, der:

  • er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.
  • trives i et team, hvor samarbejde og kommunikation er nøgleord.
  • er fagligt nysgerrig og bidrager aktivt til pædagogisk udvikling.
  • har lyst til at være en del af et fællesskab med fokus på kvalitet og trivsel – både for børn og voksne.

Vi tilbyder

  • En hverdag med høj faglighed, nærvær og plads til grin.
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og fantastiske fysiske rammer.
  • Et miljø, hvor der er tid til faglig refleksion og løbende udvikling.
  • En stærk sammenhæng til det øvrige dagplejeteam i Herlev Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår

Det drejer sig om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i dagtilbuddene i Herlev Kommune.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er søndag den 23. november 2025. Samtaler forventes afholdt onsdag den 26. november 2025 fra kl. 15.30.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagplejekonsulent/faglig leder Henriette Fugmann på 2146 0384 eller dagplejekonsulent Sara Hansen på 2345 9720.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuld tid
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Kontaktperson:
Henriette Lone Fugmann
Telefonnummer: 21460384
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719