Herlev Kommune er i udvikling, byen vokser, og vi har store ambitioner for fremtiden. Over halvdelen af byens boliger er almene boliger, og samarbejdet med boligorganisationerne er derfor helt centralt for at kunne skabe gode rammer for beboerne i takt med byens udvikling. Som konsulent i Herlev Kommune har du mulighed for at gøre en reel forskel for borgerne og få indflydelse på både kommunens strategiske byudvikling og samarbejdsrelationer.
Vi søger en fagligt stærk akademisk konsulent, der har erfaring med den almene boligsektor, til en spændende stilling i Sekretariat for By og Fællesskab i Herlev Kommune. Du får mulighed for at præge egne opgaver, og hvordan stillingen udvikler sig.
Du bliver del af et team ”Lejemål og tilsyn” i Sekretariat for By og Fællesskab, hvor vi samarbejder med den almene boligsektor i kommunen og fører tilsyn med de almene boligorganisationer. Vi har fokus på at skabe gode rammer for beboerne og sikre en bæredygtig boligudvikling i tæt kontakt med boligorganisationer, samarbejdspartnere på tværs af kommunen, fx Jura, Økonomi og Byplan, og politiske beslutningstagere.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Vi forestiller os, at du
Sekretariatet for By og Fællesskab er en del af direktørområdet By og Fællesskab. Vi er et lille, dedikeret team på 11 engagerede medarbejdere, der løser en bred vifte af opgaver inden for blandt andet boligområdet, teknik og miljø, kultur og idræt samt beskæftigelsesområdet.
Teamet består af både administrative medarbejdere og akademiske konsulenter, som arbejder med politisk betjening, projektledelse og udviklingsopgaver. Vi har et godt samarbejde og en uformel tone og hjælper hinanden på tværs af fagområder og opgaver. Det betyder også, at vi forventer, at du som ny kollega er klar på at tage fat, når der er behov – også med opgaver uden for dit primære ansvarsområde.
Vi værdsætter høj faglighed – særligt i de juridiske og økonomiske vurderinger, der understøtter vores tilsyn – og du vil få en central rolle i at sikre, at kommunen træffer beslutninger på et solidt og velunderbygget grundlag. Du skal have lyst til at bidrage aktivt til både faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab.
Dit arbejdssted bliver på Herlev Rådhus, som er centralt placeret i bymidten tæt på supercykelstier, gode busforbindelser, Herlev Station og den kommende letbane. Herlev Kommune tilbyder kantineordning, adgang til feriehuse og bad- og omklædningsfaciliteter, hvis du cykler eller løber på arbejde.
Stillingen er på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn.
Ansøgningsfrist er søndag den 19. april. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 22. april. Hvis der afholdes en anden samtale, vil det være fredag den 24. april. Tiltrædelse er hurtigst muligt derefter.
Er du interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Josefine Kjær Groth på 51 48 30 90.
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.