I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at arbejde med at sikre undervisning af høj kvalitet og et stærkt relationsarbejde, og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokal skole på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.
Klausdalskolen søger følgende tre matematiklærere, hvoraf den ene stilling er et barselsvikariat:
Brænder du for undervisning? Har du stærke relationskompetencer? Er du udviklingsorienteret? Tør du tænke ud af boksen? Kan du bevare roen og skabe tryghed for eleverne i en foranderlig dagligdag? Så er det lige dig vi søger.
Vi er optaget af overlappet mellem det specialiserede og det almene. Vi har startet arbejdet med at få en NEST-klasserække, og har pt NEST-klasser på børnehaveklassetrin, 1., 2. (og kommende 3.) klassetrin. Med udgangspunkt i NEST og i samarbejde med PPR har vi sat et udviklingsprogram i gang, hvor vi blandt andet har:
Vi forventer, at du:
Vi kan tilbyde dig:
Skolen ligger i den nordøstlige del af Herlev, og vores skoledistrikt består af såvel socialt boligbyggeri som villaer. Vi er en skole med ca. 850 elever, som er fordelt på to matrikler i nuværende konstellation. Kommunens idrætslinje og 10. klasse er også en del af skolen. Vi har på skolen et team til kollegial sparring og vejledning for at fremme den systematiske pædagogiske tilgang i læringsmiljøet.
I Herlev Kommune har vi en arbejdstidsaftale med en fleksibel forståelse omkring udmøntning af arbejdstid. Vi arbejder i selvstyrende professionelle team med fokus på pædagogik og metodik. Vi arbejder med fleksible skemaer, som lægges 4 gange årligt. Lærerne underviser gennemsnitligt 750 timer om året, ca. 19 klokketimer om ugen. Faste møde-loops gør, at samarbejdet med dine kollegaer er skemalagt og med en fast mødedag tirsdag.
Der er ansøgningsfrist frdag den 15. maj 2026 kl. 12.00.
Samtaler vil foregår den 1. juni 2026 kl. 12.00–16.00 og den 3. juni kl. 12.00-16.00.
Barselsvikariatet er til besættelse pr. 1. august 2026. Vi forventer en periode på minimum 6 måneder. De to faste stillinger er ligeledes til besættelse pr. 1. august 2026.
Ansættelserne sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder udskoling/mellemtrin Hassan Sabri på 5133 0348 eller afdelingsleder for indskolingen Peter Mandel 2057 2858, hvis du har spørgsmål eller ønsker et besøg på skolen.
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.