I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at arbejde med at sikre undervisning af høj kvalitet og et stærkt relationsarbejde. Dermed understøttelse af medarbejderne i, at gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub.
Vi søger en matematiklærer til indskolingen. Du bliver en del af et stærkt årgangsteam og vil arbejde med co-teaching sammen med erfarne matematiklærere. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde omkring elevernes læring, trivsel og deltagelsesmuligheder.
Vi søger en lærer, der:
På Klausdalskolen er vi en folkeskole med stort F, hvor fællesskab, faglighed og deltagelsesmuligheder for alle elever er i centrum. Vi er samtidig en rettighedsskole, hvor børns stemmer, medbestemmelse og rettigheder er en naturlig del af skolens hverdag.
Vi forventer, at du:
Vi er optaget af overlappet mellem det specialiserede og det almene. Vi har startet arbejdet med NEST-klasserække, og har pt. NEST-klasser på børnehaveklassetrin, 1., 2. og 3. klassetrin. Med udgangspunkt i NEST og i samarbejde med PPR har vi sat et udviklingsprogram i gang, hvor vi blandt andet har:
I Herlev har vi en arbejdstidsaftale med en fleksibel forståelse omkring udmøntning af arbejdstid. Vi arbejder i selvstyrende professionelle team med fokus på pædagogik og metodik. Vi arbejder med fleksible skemaer, som lægges 4 gange årligt. Lærerne underviser gennemsnitligt 750 timer om året, ca. 19 klokketimer om ugen. Faste møde-loops gør, at samarbejdet med dine kollegaer er skemalagt og med en fast mødedag tirsdag.
Der er ansøgningsfrist den 22. november 2026 kl. 22.00. Der afholdes samtaler i uge 48.
Ansættelserne sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.
Du er velkommen til at kontakte faglig leder Kamilla Alsing Søndergren på 2059 0795, hvis du har spørgsmål eller ønsker et besøg på skolen.
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode med s-togsstation, busser og fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.