Kan du få flere til at opdage deres næste store læseoplevelse på Herlev Bibliotek?

Vi søger en formidler, der kan bidrage til øget udlån og sikre, at Herlevs borgere kan finde deres næste store læseoplevelse på biblioteket. Det er en fordel, hvis du har erfaring med brugerinddragelse og brugerrejser som afsæt for indkøb og formidling, og trives med en arbejdsdag, hvor formidling kombineres med værtskab og de praktiske opgaver, der får biblioteket til at fungere.

På Herlev Bibliotek bliver du en del af Team Viden og Værtskab og får ansvar for arbejdet med at udvælge og indkøbe bibliotekets materialer samt gøre samlingen levende, relevant og synlig. Samtidig bliver du en vigtig del af bibliotekets hverdag, hvor du møder borgerne i udlånet, hjælper dem videre med deres spørgsmål og bidrager til, at biblioteket fremstår indbydende, inspirerende og klar til brug.

Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe på 22 kolleger, som brænder for at udvikle biblioteket som et relevant og inkluderende sted for alle borgere i Herlev Kommune. Biblioteket består af hovedbiblioteket, som også rummer Lokalhistorisk Arkiv, samt et kombineret skole- og folkebibliotek på Klausdalskolen.

Dine opgaver:

  • Koordinere indkøb af materialer samt materialepleje og kassation i overensstemmelse med Herlevs demografi og bibliotekets samlingsstrategi.
  • Skabe inspirerende eksponeringer af bibliotekets materialer med blik for forskellige målgrupper, både i det fysiske rum og på digitale platforme.
  • Udvikle og opdatere eksponeringskoncepter og indkøb på baggrund af data, brugerindsigter og dialog med borgerne.
  • Bidrage til projekter og aktiviteter, der styrker bibliotekets synlighed og fællesskaber i Herlev.
  • Indgå i den daglige drift med betjening af borgere, håndtering af materialer, reservationer m.m.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse inden for litteratur, informationsvidenskab, kulturformidling eller lignende.
  • Har erfaring med brugerinddragelse, brugerrejser eller opsøgende formidling.
  • Er nysgerrig på bibliotekernes udvikling og på, hvordan litteratur kan nå nye målgrupper.
  • Har lyst til både at arbejde strategisk med formidling og praktisk i bibliotekets daglige drift.
  • Er initiativrig, samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer.

Vi tilbyder:

  • Et ambitiøst team med ansvar, udvikling og fællesskab.
  • Fleksibilitet og stor variation i arbejdsopgaverne.
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd.

Arbejdstid, løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstidsordning og ønskes besat pr. 1. januar 2027. Du kan forvente aftenarbejde 1-2 gange ugentligt samt arbejde hver 4. weekend (lørdag og søndag). Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV.

Øvrige oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt bibliotekschef Thomas Angermann thoa@herlevbibliotek.dk  tlf.: 4452 5701 eller Leder af Viden og Værtskab Lisbeth Gøttsche lgo@herlevbibliotek.dk  / 4452 5731

Vi forventer at afholde samtaler den 17.november 2026.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuld tid
Jobkategori: Administration og Sagsbehandling
Kontaktperson:
Thomas Angermann
Telefonnummer: 4452570
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719