Har du en faglig nørd gemt i dig? Brug den til at begejstre børn og kollegaer i Børnehuset Lyngen

Er du nysgerrig, eksperimenterende og passioneret omkring natur, udeliv og science? Vil du bruge din faglighed intensivt i et år – og samtidig inspirere både børn og kollegaer til at undre sig, opdage og eksperimentere? Så har vi stillingen til dig.

I Børnehuset Lyngen søger vi en pædagog til en tidsbegrænset stilling på 1 år, som får ansvar for at udbrede læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science på tværs af hele huset – fra vuggestuen til børnehaven (0–6 år).

Dette er et nyt og uprøvet format – her træder du ikke ind i en opskrift, vi har prøvet før. Vi søger dig, der er idérig, initiativrig og kan se muligheder, og som vil være med til at forme processen, mens vi udvikler en ny organisering af huset. Samtidig er stillingen en chance for fagligt at dyrke din interesse, udfolde din nysgerrighed og dele din begejstring med børn og kollegaer.

 

Om stillingen

Som Natur, Udeliv og Science-pædagog vil du

  • skabe undrende, eksperimenterende og begejstrede aktiviteter, hvor børn kan lege sig til læring og opdage nye sammenhænge
  • sørge for, at hele huset arbejder med temaet som en naturlig del af hverdagen, så nysgerrighed og science bliver en integreret del af børnenes hverdag i balance med børnegruppen øvrige opmærksomheder
  • være en fællesskabsskabende ressource, der inspirerer og oplærer kollegaer til selv at tage nysgerrigheden i brug
  • udvikle rammer, materialer og metoder, så børn kan eksperimentere, undre sig og lære gennem leg og udforskning
  • integrere vores nye legeplads som et læringsrum – ikke bare som fysisk plads, men som et sted, hvor børn kan eksperimentere, opdage naturen og bruge kroppen aktivt.

Bemærk: Stillingen indebærer ikke stueansvar, men ansvar for det tværgående arbejde med Natur, Udeliv og Science, kollega-udvikling og aktiviteter på tværs af huset. Du må dog påregne at være en aktiv del af det almindelige institutionsarbejde i en god balance, så du både bidrager til det daglige og kan fokusere på dit faglige område.

Stillingen er tidsbegrænset til 1 år, men giver mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk i Børnehuset Lyngen og på tværs af stuerne.

 

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med Natur, Udeliv og Science i dagtilbud – men andre kvalifikationer kan også komme i betragtning
  • er idérig, initiativrig og ser muligheder i et hus i udvikling
  • kan omsætte faglig viden til praktiske, engagerende og legende aktiviteter for børn 0–6 år
  • er en inspirerende voksen, der kan engagere både børn og kollegaer
  • kan skabe fællesskab og begejstring omkring temaet
  • trives i et lille hus, hvor man samarbejder på tværs og bidrager til udvikling
  • elsker at nørde i sit fag, men kan også se hvordan man kobler nysgerrighed til hverdagens små øjeblikke

 

Om os

Vi er et lille børnehus i Herlev Kommune med ca. 50 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Vi har fokus på hjertevarme, faglighed og leg, og arbejder i øjeblikket med at udvikle vores identitet og organisering. Den fysiske indretning og rammerne for børnene – inklusiv vores kommende nye legeplads – er en del af vores pædagogiske praksis som er under opbygning. Vi søger kollegaer, der vil være med til at forme både pædagogik og rammer, og som ser legepladsen som en mulighed for læring, eksperimenter og fysisk udfoldelse, ikke bare som et sted at lege.

Vi tilbyder:

  • Kort vej fra idé til handling
  • Mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk på huset
  • Et lille hus med tætte relationer til børn, forældre og kollegaer
  • Masser af grin og godt kollegialt samarbejde.
  • Et fagligt og menneskeligt fællesskab, hvor hjertevarme og faglighed går hånd i hånd
  • Mulighed for at nørde, eksperimentere og udvikle din faglige interesse, samtidig med at du inspirerer børn og kollegaer

 

Er du klar til at nørde, inspirere og begejstre? 

Så kontakt gerne Leder Maria Møller Buntzen for en rundvisning og en uforpligtende snak om stillingen. Kontakt: tlf. 3070 7397.

 

Ansættelse og praktisk info

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Ansøgningsfristen er torsdag den 26. februar kl 12. Samtaler forventes afholdt løbende.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Tidsbegrænset ansættelse
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Kontaktperson:
Maria Møller Buntzen
Telefonnummer: 30707397
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719