Pædagogisk assistent / pædagogmedhjælper til Børnehuset Troldemosen

Er du en varm, omsorgsfuld og initiativrig pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper med lyst til at være en del af et engageret børnehus fyldt med nærvær, faglighed og fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.

Troldemosen søger en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper på 37 timer ugentligt med mulighed for at aftale færre timer efter ønske. Hos os bliver du en del af en hverdag, hvor relationer, trivsel og arbejdsglæde er i centrum. Vi vægter det gode kollegaskab højt og arbejder ud fra en anerkendende tilgang – både i mødet med børn, forældre og hinanden. Her er plads til grin, ærlige relationer og faglige refleksioner i hverdagen.

 

Børnehuset Troldemosen

Troldemosen er normeret til 94 børn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Institutionen ligger i Herlev Nord, tæt på både grønne, naturskønne områder og offentlig transport, hvilket giver gode muligheder for udeliv og bevægelse som en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder med udgangspunkt i Herlev Kommunes børnepolitik, dagtilbuddenes værdier, de pædagogiske læreplaner samt kommunens rammeplan. I Troldemosen er vi særligt optaget af relationer, fordybelse og nærvær, da vi tror på, at det er fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling. Institutionen er idrætscertificeret gennem DGI, og derfor spiller bevægelse og idræt en aktiv rolle i vores pædagogiske praksis – både inde og ude.

Vores åbningstid er kl. 7.00–17.30, og fredag til 16.30.

 

Om dig

Vi søger en kollega, der har lyst til at indgå i et dynamisk børnehus, hvor samarbejde, ansvar og engagement går hånd i hånd. Du møder børn og voksne med omsorg, åbenhed og anerkendelse, og du har mod på at reflektere over egen praksis og bidrage positivt til fællesskabet. Du trives i en hverdag, hvor tingene kan ændre sig, og hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er en naturlig del af arbejdet.

Til gengæld tilbyder vi et hus med mangfoldige kompetencer, en personalegruppe med humor og varme, en skøn og harmonisk børnegruppe samt et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Vi prioriterer trygge og omsorgsfulde rammer, hvor både børn og voksne har mulighed for at udvikle sig og føle sig set og værdsat.

 

Ansættelse og praktisk info

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Linda Bauer Bang på 4452 5949.

Ansøgningsfrist mandag d. 9. februar – vi afholder samtaler løbende.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuld tid
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Kontaktperson:
Linda Bauer Bang
Telefonnummer: 44525949
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719