Har du lyst til at arbejde med kompleks sygepleje og rehabilitering - så er det dig vi søger!

Vi er en afdeling med 16 midlertidige pladser, der holder til på Lærkegaard Center i Herlev. Borgerne kommer til os, hvis de har haft et stort tab i funktionsniveau, som kræver en tværfaglig indsats. Det er typisk efter en indlæggelse på hospitalet. Borgerne har ofte flere konkurrerende diagnoser og en kompleks livssituation. 

Vores opgave er at forestå den daglige sygepleje og pleje af borgerne og bidrage til den tværfaglige rehabilitering. Derudover skal vi også vurdere borgernes behov for hjælp og støtte, når de skal tilbage i eget hjem. 

Vi er et team på knap 20 medarbejdere, bestående af social-og sundhedsassistenter, enkelte social- og sundhedshjælpere, ufaglærte samt 2 sygeplejersker. 

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med husets ergo- og fysioterapeuter om borgerne på de 16 midlertidige pladser. Ligesom vi har daglig kontakt til hospitaler og praktiserende læge om borgerne. 

Vi søger social- og sundhedsassistenter til dagvagt, med weekendvagt hver 3. weekend. 

Vi er et team der tilbyder: 

  • Dygtige og engagerede kolleger 
  • Grundig introduktion til opgaverne og afdelingen 
  • Indflydelse på vagtplaner og arbejdsopgaver 
  • Et engageret tværfagligt team med gode kollegaer 
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der er mulighed for indflydelse og personlig udvikling 

Vi forventer at: 

  • Du er autoriseret social- og sundhedsassistent 
  • Du kan lide at arbejde med akut og almen sygepleje  
  • Du kan lide at deltage i borgerens rehabiliteringsproces 
  • Du er god til at danne relationer til borgere og deres pårørende 
  • Du har gode samarbejdsevner og ønsker at indgå i et tværfagligt team, hvor der udvises gensidig respekt og hjælpsomhed 
  • Du kan arbejde selvstændigt, prioritere og bede om hjælp  
  • Du er nysgerrig og har lyst til og mod på at udvikle og få øget dine kompetencer indenfor sygeplejefaglige opgaver 

Yderligere information

Ønsker du at høre mere om jobbet eller arbejdspladsen bedes du kontakte teamleder Line Buur Svensson på: 30 54 43 92 eller Social- og Sundhedsassistent og Arbejdsmiljørepræsentant Lea Sylvest på 23 80 42 98. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men det vil være muligt at aftale ned til 32 timer ugentligt. Vi inviterer til løbende samtaler med tiltrædelse, når det er muligt.  

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuld tid
Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Kontaktperson:
Line Buur Svensson
Telefonnummer: 30544392
Herlev Rådhus
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
Tlf: 44 52 70 00
herlev@herlev.dk
CVR nr. 63640719